Online racing og computerspil

Ja, værsågod at rynke på næsen, men jeg får da dækket mit behov for at køre race uden at det koster spidsen af en jetjager eller går ud over sagesløse mennesker på offentlige veje. Med de simulatorer der er kommet gennem de sidste par år, er man meget tæt på den virkelige verden. Der mangler faktisk kun rystelser og slag fra bilen samt følelsen i bagdelen af bilens bevægelser. Men alt for mange mennesker får ikke den rigtige oplevelse ud af deres surt opsparede penge, som er blevet brugt på at købe en bilsimulator til PC'en. I langt de fleste tilfælde er det ikke spillets skyld, men en uoverskuelig manual og for lidt viden om justering af en bil, der får folk til at sætte pakken op på hylden og vende sig skuffet bort. Men slap af - det er ikke raketvidenskab at justere en bil til at give en god, adrenalinberusende oplevelse.

Så lad os kaste os over

OPSÆTNING AF BILER I BILSIMULATORER

Hvorfor så begynde at bruge tid på at forstå lidt af fysikken bag racerbiler? Jamen, det er skam helt op til dig selv, hvad du vil. Nogle mennesker finder en grundopsætning til deres bil, og den laver de småjusteringer på til de enkelte baner. Det har de det fint med, og så er det jo godt. Andre har den indstilling, at de vil have hver eneste splitsekund ud af deres bil - ikke nødvendigvis for at sætte rekord på hver omgang, men fordi en velkørende bil er en bil, man kan køre hurtigt og sikkert med hver eneste omgang uden at blive træt. Man skal ikke bruge kræfter på at kæmpe med bilen, når den kan sættes rigtigt op. Det er måske også derfor, at de rigtige racerteams bruger meget tid og store summer på at teste og trimme deres biler til de enkelte baner?

Og som der står øverst på siden - det er nemt nok! Den grundlæggende teori er ganske simpel, og da man aldrig vil kunne lave et perfekt setup uden test, så kan man komme ganske tæt på et godt resultat, som finpudses med testkørsler.

Hjulgeometri

Modstand, hestekræfter og gearing

Hestekræfter og atmosfæren

Vægtfordeling

RÆKKEFØLGE I ARBEJDET MED OPSÆTNING

Så er det ud på banen og teste. Lad være med at ændre mere end en enkelt parameter for hver gang, da det er hundesvært at overskue konsekvenserne. Nogle gange kan du nøjes med at køre ganske kort efter pitudkørslen, inden du afbryder og vender tilbage til værkstedet, andre gange er du nødt til at køre flere omgange for at mærke om det har hjulpet.

Der er en vis rækkefølge i arbejdet.

Start med at kontrollere vægtfordelingen. Venstrevægten sættes på 50% og næsevægten omkring 52%.

Indstil dæktryk til standardværdier. Der er intet at hente ved at lege med dæktryk på nuværende tidspunkt, så sæt dem til default.

Indstil caster til 4 grader, camber på forhjulene til -1,5 grad, camber på baghjulene til 0 grader. En lille toe-in på for hjulene og neutral på baghjulene. Så kan bilen køre nogenlunde fornuftigt, mens man får gjort resten af de indledende øvelser.

Så gælder det om at finde gearingerne. Kig på banens layout, find det langsomste sving og træn det til fuldkommenhed. Beslut hvilket gear, det skal køres i. Kig på fartstrækningerne. Flere korte og ingen rigtig lang strækning ville få mig til at vælge en slutgearing, som passer med at den løber ud i højeste gear på de korte strækninger. Så kommer den godt nok til at ramme omdrejningsbegrænseren på den længste strækning, men den smule tid, som tabes her, kan ikke måle sig med den tid, der vindes med maksimal acceleration andre steder. Hvis man skal være meget krakilsk, så kunne man godt begynde at regne på antallet af gearskift. Et typisk gearskift tager 0,2 sekunder - det er to tiendedele, hvor bilen i bedste fald ikke accelererer og typisk taber fart. Kan man spare f.eks. fire gearskift på en omgang ved at lægge gearingerne lidt anderledes eller tage svinget lidt anderledes (kunne være at svingene generelt kunne køres et gear højere), så har man måske ikke helt vundet otte tiendedele pr. omgang, men et halvt sekund er også meget værd.

Derpå skal fjedre, støddæmpere og krængningsstabilisatorer justeres. Sæt krængningsstabilisatorerne til nul eller så tæt på nul som muligt. Sæt støddæmperne til medium for både bump og rebound. Sæt fjedrene relativt blødt. Så er det ud på banen. Juster fjedertrykket indtil bilen ikke slår igennem, når du rammer et bump eller smider forhjulet op over curben. Derefter gælder det støddæmperne. Juster til du får den opførsel i bilen, som passer til din stil. Kan du ikke få det til at passe helt perfekt, så husk at 1 psi i dæktryk svarer til ca. 25 lbs i fjedertryk. Kan du f.eks. regulere dæktrykket med ½ psi men fjederkraft kun med 25 lbs, så kan du altså finjustere med dæktrykket.

Nu er du derhenne, hvor den sidste justering sker ved at stramme op på krængningsstabilisatorerne, justere forhjulenes indstillinger, justere dæktryk og bremsekraftsfordeling.

Når du er kommet hertil, så er der også gået nogle timer med det, men du er kommet til at kende din bil ganske godt, og ved at den nu passer til både dig og banen. I tilgift har du fået en meget bedre føling med, hvad de forskellige indstillinger bruges til, og du vil opdage, at du pludselig under kørslen sidder og analyserer bilens opførsel og de ændringer, der vil gøre dig hurtigere. Og så har arbejdet jo ikke været helt spildt - hverken for dig eller mig.